Colombo

Colombo er Sri Lankas hektiske hovedstad

Colombo er Sri Lankas hektiske hovedstad. Placeret i den vestlige del af landet, 32 km syd for den internationale lufthavn.

Colombo, Sri Lankas hektiske hovedstad

Colombo er med sine 737.000 indbyggere en meget hektisk storby. Trafikpropper er en del af dagligdagen, og byen i sig selv er ikke specielt charmerende.
Det er en havneby, som i sagens natur ligger ud til vandet. Her er en stor industri havn og en strandpromenade, der fungerer som rekreativt område og er populær blandt de lokale.
Her er en del seværdigheder, muligheder for shopping, både i vestlige shopping centre og på lokale markeder, og flere vigtige budhistiske templer

Colombo’s placering i forhold til lufthavnen

Byen er placeret i den vestlige del af landet, Western Province, ca. 37 km syd for turistbyen Negombo og 32 km syd for Colombo lufthavn, der faktisk trods navnet ligger væsentlig tættere på Negombo.
Mange tror derfor fejlagtigt, at det er smartest at hvile ud ovenpå en lang flyrejse i Colombo, men det kan anbefales at booke den første overnatning ved stranden i Negombo, hvis man forventer at være udmattet og jetlagget ved ankomsten.
Som turist er det måske også værd at vide, at hotelpriserne i Colombo er noget højere end i resten af landet.

Hoteller i Colombo

Har du alligevel lyst til at prøve at bo i Colombo er Paradise Road Tintagel, Cinnamon Lakeside, Cinnamon Red Colombo, Cinnamon Grand Colombo og Galle Face Hotel byens bedste hoteller.


Mange togture begynder på Sri Lanka’s største togstation, Colombo Fort Railway Station, som ligger centralt i Colombo. Her er stationen filmet en tidlig morgen hvor folk er på vej på arbejde.

Colombo Fort Railway Station

Colombo Fort Railway Station, er Colombo’s hovedbanegård. Togstationen er knudepunktet i al offentlig transport med togforbindelser tværs over landet gennem Kandy og Nuwara Eliya til Trincomalee, og syd på langs kysten ned til Galle.
Det er også herfra du kan starte den 9 timer lange og meget berømte togtur op gennem Sri Lanka’s højland (The Hill Country), som alle der besøger Sri Lanka bør opleve.

Læs også: Privat guide og chauffør i Sri Lanka

Odel Shopping Center

Der er mulighed for at handle vestlige mærkevarer i Odel Shopping Center, som er Sri Lanka’s mest kendte shopping center. Tasker, sko, tøj solbriller og interiør, du kan købe det hele her.

Odel er stiftet af en ret bemærkelsesværdig forretningskvinde, Otara Gunewardene, som også driver den store dyrevelfærdsorganisation Embark.
Hvert år tager Embark imod hundredevis af nødstedte gadehunde. Og kærlige mennesker giver hundene mad, medicin, massage og i nogle tilfælde en kørestol, så de kan løbe igen.

Du kan støtte Embark ved at handle tøj og accessories under navnet Embark (som bl.a. sælges i Odel), en del af overskuddet fra salget af merchandise bruges til at finansiere dyrevelfærdsorganisationen arbejde.

Gangaramaya Temple Colombo Sri Lanka

Gangaramaya Templet i Colombo, Sri Lanka, er bestemt et besøg værd.

Seværdigheder i Colombo

Colombo har en hel del seværdigheder at byde på. Her er nogle af de vigtigste listet.
Har du kendskab til seværdigheder i Colombo, som du mener andre bør kende til, er du velkommen til at skrive det i en kommentar under indlægget.

Kelaniya Raja Maha Vihara – Meget populært Buddhisk tempel
Gangaramaya (Vihara) Buddhist Temple – Meget populært Buddhisk tempel
Nationalmuseet – Sri Lanka’s største museum
Viharamahadevi Park – Offentlig park ved siden af Nationalmuseet, tidligere Victoria Park
Independence Square og Independence Memorial Hall – Markere Sri Lanka’s uafhængighed fra briterne
Galle Face Green – Park og strandpromenade, ideelt sted at gå hånd i hånd og se på solnedgangen
Temple trees Palace – Præsidentens officielle bolig
Clock Tower – Det gamle fyrtårn fra 1857, var før i tiden skibenes faste pejlingspunkt.
I dag har man bygget et nyt og højere fyrtårn, så det gamle fyrtårn bruges nu til at nyde udsigten ud over byen.

Tip! Ved besøg i templer, tager man skoene af ved indgangen.
Det kan derfor være en fordel at have et par sokker med i håndtasken, så man ikke får futtet fødderne helt af på den til tider brandvarme jord.

 

 

[Indlægget indeholder affiliate links]

Vi vil elske at få din kommentar til denne artikel om Sri Lanka..

Translate »
%d bloggers like this: