Elephant Transit Home – Udawalawe

Elephant Transit Home - Udawalawe - Sri Lanka

Elefantungen Namal, i Elephant Transit Home – Udawalawe, Sri Lanka

Elefantungen Namal, der blev TV darling

Hvis du har set den hjerteskærende BBC dokumentar Sri Lanka: Elephant Island, kender du nok den lille Namal, elefantungen der blev fundet fanget med det ene ben i en snare og derfor efterfølgende måtte have benet amputeret.

Nogle gode mennesker har støttet Namal økonomisk, så han har fået lavet en specialfremstillet protese til sit bagben, og får den fornyet i takt med at han vokser.
Nogle gange ryger protesen af, som det ses på det nederste af de to billeder, og så må hans plejere i gang med at lede efter den.

Lille Namal vandt alles hjerter med hans godmodige og optimistiske sind, men han kommer desværre aldrig til at kunne klare sig selv i naturen, og vil med al sandsynlighed komme til at tilbringe resten af sit liv på elefantbørnehjemmet, Elephant Transit Home, der ligger i udkanten af Udawalawe National Park.

Hvis du ikke har set dokumentaren endnu, kan du se den her: Sri Lanka: Elephant Island

Elephant Transit Home Udawalawe - Vær stille

Elephant Transit Home Udawalawe – Vær stille, det er der også i junglen

Elefantungerne forberedes til et liv i det fri

I modsætning til det mere kendte Pinnawala Elephant Orphanage, opfostres de forældreløse elefantunger i Elephant Transit Home til et liv hvor de bliver genudsat i naturen. Af samme årsag får besøgende turister ikke lov til at komme tæt på elefantungerne, og de opfordres til at være stille mens elefanterne får deres mælkeerstatning med store tragte og slanger. Elefantungernes plejere vender så vidt muligt ryggen til dem ved fodringen, alt dette for at elefanterne ikke skal knytte sig for meget til mennesker.

Vi anbefaler at man støtter dette elefantbørnehjem i deres arbejde med

at genudsætte elefantunger i naturen

Mennesket er elefanternes største fjende

I naturen er mennesket desværre elefanternes største fjende, og det kan koste elefanten livet at have for meget tillid til mennesker.
Ikke alle mennesker er gode, nogle ønsker at dræbe elefanterne for at få fingrene i deres flotte og værdifulde stødtænder, og andre bliver dybt frustrerede når vilde elefanter tramper rundt i rismarkerne og ødelægger de afgrøder som skulle have være familiernes levebrød.

Det er almindeligt at bruge en slags kanonslag til at skræmme elefanterne væk fra markerne og væk fra landsbyerne, men nogle går desværre skridtet videre og skyder med skarpt.
Dette efterlader af og til sårede dyr og hjælpeløse elefantunger, som så bringes til børnehjemmene.

Læs også: Don’t Be Fooled Into Animal Abuse! Elephant Attractions to Avoid

Elefantungen Namal, TV darling fra BBC dokumentaren Sri Lanka Elephant Island

Elefantungen Namal blev TV darling i BBC dokumentaren Sri Lanka Elephant Island

Du kan besøge Elephant Transit Home

Hvis du skal på jeepsafari i Udawalawe National Park, bør du også sætte tid af til et besøg i Elephant Transit Home. Elefantbørnehjemmet ligger 5 km vest for indgangen til nationalparken.

Du bør planlægge dit besøg så du kommer ved fodringstid ellers er der ikke meget at se.
Fodring med modermælkserstatning foregår dagligt kl. 9, 15 og igen kl. 18.

Entrépris i Elephant Transit Home

Billetprisen er 500 Rs for voksne og 250 Rs for børn.
Pengene går til vedligehold af børnehjemmet og pleje af elefantungerne.
Børnehjemmet drives iøvrigt for indtægter fra Udawalawe National Park og for private donationer.

(Priserne kan have ændret sig siden artiklen blev skrevet og er alene af vejledende karakter)

Læs også: Steder at bo nær Udawalawe National Park

[Indlægget indeholder IKKE affiliate links]

Vi vil elske at få din kommentar til denne artikel om Sri Lanka..

Translate »
%d bloggers like this: