Kosgoda Turtle Hatchery

Kosgoda Turtle Hatchery

Baby havskildpadder i Kosgoda Turtle Hatchery, lidt syd for Bentota

Kom tæt på de truede havskildpadder i Kosgoda Turtle Hatchery

Havskildpadder er truet af udrydelse og har mange fjender, men i Kosgoda tager en lokal familie sig godt af både æg, unger og af voksne havskildpadder der ikke kan klare sig i naturen.

Dudley Perera og hans familie har drevet ‘Kosgoda Sea Turtle Conservation Project’ siden 1988. I begyndelsen var det Dudley Pereras egne sparepenge der gik til bevarelsen af de truede havskildpadder, men i dag lever skildpadde-projektet af donationer, hjælp fra frivillige og indtægter fra turisters besøg.

Har du 14 dage eller mere, kan du arbejde som frivillig på skildpadde-projektet.
Frivillige indlogeres privat hjemme hos Dudley og hans familie.

Hvert eneste skildpaddeæg er værdifuldt

Lokale fiskere tjener en skilling på at indsamle de eftertragtede havskildpadde-æg på stranden.
Æggene graves ned i sandet bag et hegn, i sikkerhed for æggetyve.

De små havskildpaddeunger tilbringer deres første levetid i saltvandsbassiner.
Når de har vokset sig lidt til og er mindre sårbare for de mange farer der lurer på dem, bliver de udsat i havet i skumringstimen.

Mange æg klækker slet ikke, og selv med opstartshjælp er det kun ganske få skildpadder ud af en rede på 100-200 æg, der når voksenalderen. Derfor er hvert eneste skildpaddeæg værdifuldt.

Kosgoda Turtle Hatchery - Albino havskildpadde

Kosgoda Turtle Hatchery – Den gamle albino havskildpadde har overlevet både fiskernes net og tsunamien i 2004

Beliggenhed

Kosgoda, ved kysten, 90 km syd for Colombo og lidt syd for Bentota
Entrépris: Ca. Rs 1.000
Adresse: No. 13/A, Galle Road, Mahapalena, Kosgoda 80570, Sri Lanka
Telefon: +94 91 2 264567
Åbningstider: Dagligt 09.00–18.00

Vi vil elske at få din kommentar til denne artikel om Sri Lanka..

Translate »
%d bloggers like this: