Sådan kommer du til Hikkaduwa

Togstationen i Hikkaduwa Sri Lanka

Togstationen i Hikkaduwa Sri Lanka

Sådan kommer du til Hikkaduwa

Det er ret nemt at komme til Hikkaduwa. Den korte afstand fra lufthavnen i Colombo, gør det relativt hurtigt at komme til stranden efter en lang flyrejse. Alt afhængig af om du kører ad The Southern Expy eller kystvejen, tager turen 3-4 timer at køre.

Kommer du fra lufthavnen kan du enten hyre en privat chauffør eller en taxi til at køre dig, (der er for langt at køre i tuk-tuk).

Mange taxi chauffører vil gerne spare motorvejsafgiften og vælger at køre ad den stærkt trafikerede Galle Road. Dette er en smuk tur ned langs kysten, om end til tider lidt nervepirrende. Du kan i stedet bede chaufføren om at køre ad motorvejen The Southern Expressway, og tilbyde selv at betale motorvejsafgiften på ca. 600 rupees. Så sparer du omkring en times kørsel.

Billetkontoret på togstationen i Hikkaduwa Sri Lanka

Billetkontoret på togstationen i Hikkaduwa

Med offentlig transport til Hikkaduwa

Vil du rejse så billigt som muligt skal du først tage med bus eller taxi til Colombo Fort Railway Station (ca. en times kørsel fra lufthavnen). Her fra kan du komme videre med bussen (vælg express bus med aircondition hvis det er muligt) og stå af ved Hikkaduwa Bus Station, som ligger centralt i byen.
Fra Colombo Fort Railway Station kan du også tage toget til Hikkaduwa Railway Station, som også ligger helt tæt på bymidten.

Busstationen i Hikkaduwa Sri Lanka

Busstationen i Hikkaduwa Sri Lanka

Uanset om du vil rejse med bus eller tog, så tjek tidstabellerne inden, så du ikke kommer til at vente uhensigtsmæssigt længe med din baggage.

Vi vil elske at få din kommentar til denne artikel om Sri Lanka..

Translate »
%d bloggers like this: