Sigiriya

Sigiriya (Lion Rock) er nærmest symbolet på Sri Lanka, og du bør tage turen til toppen mindst én gang i dit liv

Sigiriya er på Unesco’s verdensarvsliste og er bestemt et besøg værd.

Sigiriya, The Lion Rock

Lige midt i Sri Lanka ligger Sigiriya, et klippestykke der rager 200 meter op over alt andet i området. Klippen kaldes også Løveklippen eller Lion Rock pga. de udskårne løvefødder ved foden. Det er her man starter opstigningen af de 1250 smalle trappetrin mod toppen og den fantastiske udsigt over junglen.
Turen op tager omkring to timer, så husk vand, solcreme, solhat og gode sko.

De Himmelske Jomfruer

På vejen op bliver du mødt af 1500 år gamle, velbevarede kalkmalerier, De Himmelske Jomfruer. Og på toppen venter de gamle ruiner fra kongepaladset, som Kong Kashyapa (år 477-495) byggede ved hjælp af den tids mest avancerede teknologier, for at være bedst muligt forskanset mod sine fjender.
Foran klippen er der et stort haveanlæg med vandreservoirs, som har forsynet en mindre civilisation

Kampen om magten

Det er den dramatiske historie om konger og prinser der kæmper om magten. En far der bliver dræbt af sin egen søn og en broder, den retmæssige tronarving, der bliver drevet i exil i Indien.

Men også om en klippe, der før og efter kongepaladset, har været brugt som kloster for buddhistiske munke.

Unesco’s verdensarvsliste

Sigiriya er den mest besøgte seværdighed i Sri Lanka og en af de 8 seværdigheder i Sri Lanka, der er på Unesco’s verdensarvsliste.

Sigiriya bør være en del af din rejseplan

Besøget på Sigiriya-klippen bør være en del af din rejseplan.
Hvis du ikke har arrangeret en rundrejse i Sri Lanka, kan den evt. være en del af en to-dages tur med udgangspunkt fra Negombo, f.eks. på vejen til Minneryia National Park.

Tag lidt frugt eller jordnødder med til aberne på Sigiriya. De er meget tamme og kommer helt tæt på, hvis du har lidt godt med til dem.

Åbningstider og entré

Der betales en entré på $30 USD, der også giver adgang til Sigiriya museum.
Åbent alle dage fra 7:00 til 17:00

Turen op er ikke egnet for gangbesværede.

Pga. af varmen er det mest behageligt at bestige løveklippen er enten om morgenen eller om eftermiddagen.

Du kan se flere billeder, en video og læse mere om Sigiriya på Miss-World.dk (Åbner i nyt vindue)

Vi vil elske at få din kommentar til denne artikel om Sri Lanka..

Translate »
%d bloggers like this: